Hvordan det er at ha' børn

Jeg er blevet spurgt hvordan det er at ha' børn?
Tja.. det kan man vist ikke svare på i en sætning. Men jeg kan da prøve med et par eksempler.

Det kan være overraskende.
Forleden stod jeg under bruseren med håret fuld af shampoo da jeg pludselig hørte en stemme tæt ved. Og det på trods af at jeg vidste at jeg var alene på badeværelset. Så - tænkte jeg, nu er det sket, nu er det rablet for dig. Men til min overraskelse genkendte jeg stemmen som tilhørende min næstyngste på 6 år. Men hvor var hun? Det viste sig, efter et indgående forhør at hun sad på sin scooter ude på terrassen og talte ind ad udluftningssprækken ved vinduet. I får et par eksempler mere,

Det holder én i gang.

Det kan gøre én stolt

Det kan gøre én lidt træt

Det kan lære én at nøjes.

"Du sidder der og ammer nu skal jeg smøre dig en ostekiks. Ups, den knækkede, ups, nu knækkede den igen." (men man bliver da også lidt varm om hjertet)

Det kan lære én tålmodighed.

Når man oplever at det man troede skulle være en hjælp til at nedbringe rod kommer til at fylde hele stuen.

Det kan være hjerteskærende

Det kan gøre én glad

Det kan være larmende

Men som vores næste-bedste sagde "det lyder jo ikke en gang grimt"

Det kan give smilerynker

Det kan være eventyrligt

Og fuldstændig mirakuløst

Og så kan det  gøre én bekymret, magtesløs og vred.

Og det kan udvide ens horisont.

For at slutte ringen vender jeg tilbage til hin eftermiddag under bruseren. Der føres hyggelig konversation og i løbet af mit bad er der blevet stukket adskillige mælkebøtter ind gennem vinduet. Pludselig siger frøkenen "her er en marie-høne" Og hun gentager "ma-ri-e-hø-ne" stavelse, for stavelse og konkluderer sluttelig "høne er sejest" Det har hun ganske givet ret i, og det indeholder sikkert også en eller anden form for logik, som hun selv forstår. Indtil videre er hun bare den eneste som har forstået det, mens jeg stadig filosoferer over det.

Kort sagt, det med at ha' børn er ret mangfoldigt