Blødt, boblet babytæppe

Så har den første modige forgangskvinde meldt sig. Hurra!!
Jeg har jo efterlyst læsernes nørklerier, for at kunne lave en inspirationsside for travle husmødre. Og Kirsten har meldt sig som den første.



Hun har sendt det her fede og sjove babytæppe, som er helt i tråd med konceptet for den desperate husmors håndarbejdsprojekter. Nemlig noget som er lige til at gå til, men hvor man får et lækkert og brugbart resultat. Det skal kunne passes ind imellem alt det andet man lige skal i sin hverdag, så det ender med at blive en glæde i stedet for en øv-ting fordi det aldrig blev færdigt, (når man nu lige har investeret en formue i økologisk uldgarn) eller fordi det kom til at ligge urørt for længe (årh pis nu aner jeg ikke hvor jeg var i det her meget indviklede mønster, eller gisp- barnet er blevet for stort, så nu er arbejdet spilt) I kan roligt regne med at jeg taler af erfaring.

Kirsten fortæller at tæppet er supernemt at gå til. Hele fidusen ligger i garnet, som har ponpon effekt.
Hun har strikket det rimelig fast så tæppet er tæt og boblet. Hun har slået 50 masker op på pind nr. 4 og så ellers givet den gas, med udelukkende ret, indtil tæppet havde en passende længde. Nemmere kan det vist ikke blive. Hun fortæller også at garnet indimellem kan fås i brugsen til en overkommelig pris.

Kommentarer

Populære opslag