Kan I ikke lige bolle?

Kan I ikke lige bolle? spurgte tulletøsen på 6 i fredags.

Og jeg har da hørt meget i min tid som både forælder og lærer men lige den dér opfordring havde jeg nu aldrig fået før.

Derfor har jeg nok set en smule undrende ud i ansigtet, for hun skyndte sig i hvert fald at forklare. "Ja, så vi kan få en baby til"

Således beroliget, over at der var en "naturlig forklaring" på den utraditionelle opfordring, kunne jeg alligevel ikke lade være med lige at tjekke om hun vidste hvad det egentlig betød. Og det vidste hun.

Jeg kunne altså konstatere at min 6-årige ikke alene vidste i detailler hvordan man fik børn, men også kunne fortælle om det uden at rødme. Meget apropos, har jeg fundet billeder fra eget drivhus af en blomstrende abrikos (desværre uden bi) som, mener nogle f.eks Johannes Møllehave, var den frugt Eva spiste da hun mistede sin uskyld.

Samtidig med at denne samtale foregik havde jeg en 12-årig siddende i stuen med hænderne for ørene mens hun råbte om vi dog ikke kunne holde op med at tale om den slags. Det var ret sjovt.

Tilbage til den lille. Hun havde fået at vide af sin kæreste hvordan man gjorde, sagde hun. Hun har 7, 5 drenge og 2 piger. Så det er ikke lige til at vide hvem af dem der var ophavsmanden til den, forhåbentlig, rent teoretiske biologitime.Men det var nu heller ikke så vigtigt.

Jeg er sikker på at det er ganske almindeligt at børn i dag ved hvordan forplantningen foregår, og det er vel heller ikke så mærkeligt. Sex er jo eksponeret alle vegne. I blade, på TV og i gadebilledet.

Men egentlig, hånden på hjertet, synes jeg sgu' også at det er lidt underligt. Børn og sex hører ikke sammen i min verden.

Og jeg husker da heller ikke at jeg selv har vidst noget om den del af tilværelsen før jeg var 10-12 år, og på det tidspunkt var det noget meget ulækkert som ens forældre helt bestemt kun havde gjort 2 gange. Og naturligvis kun fordi det var strengt nødvendigt for at få mig og min bror. Faktisk var det vel nærmest et slags offer, i hvert fald en byrde!

Jeg vidste heller ikke hvad de forskellige ord, som blev brugt i flæng, betød. En gang kaldte jeg min far for bøsse fordi jeg syntes han var dum. Jeg havde opfattet det som et skældsord og blev meget overrasket da min far fortalte mig om homosexualitet. Jeg havde troet at det betød "din klaphat" eller noget i den retning.
En klaphat er i øvrigt noget, som ingen reel anvendelse har, og som oven i købet er grim.

Men det var tydeligt at det ikke var noget specielt for min 6-årige. Det var noget ganske almindeligt og dagligdags. Og når man nu godt kunne tænke sig en baby mere, så er det jo bare om at få de sløve voksne i gang. Man er vel fortagsom og løsningsorienteret.

Og naturligvis er det meget, meget dejligt at hun er så glad for sin søster.

Husk i øvrigt ugens afstemning.