Verdens mest gennemfotograferede ost og noget om valle

Så så man lige mig lave noget ost, hvor fedt er det lige. HA

Det er nemt og smager fint.

Selvfølgelig er det ikke hverken skæreost eller flødeost men sådan lidt hytteost-agtigt og så alligevel ikke helt. det er vel nærmest en friskost.

Man bestemmer selv hvad det skal smage af og ud af de børn som har smagt det her hjemme var der tommel op fra to ud af tre. Det er da meget godt gået.

Da vi har en seksårig med stor hang til hvidløgsost, var denne variant selvskrevet som  første forsøg.

Først hældte vi en liter kærnemælk og en liter tykmælk i en gryde, uden at røre rundt.

Så skal det bare simre på svag varme op til en temperatur på ca. 70 grader, men må ikke komme i kog.

Det er ikke nødvendigt med termometer og den slags nymodens pjank. Bare det varmes stille og roligt op uden at koge. 

 

Så er det meningen at det skal begynde at skille, for at tjekke om det er ved at være kan man lige køre en kniv igennem massen, hvis den skiller og klar valle kommer op er den ved at være der. 

Men lad det endelig simre lidt endnu så ostemassen samler sig mest muligt.

 

Da vi var ret sikre på at ostemassen havde samlet sig helt hældte vi massen igennem en sigte, og masserede den lidt så mest muligt valle blev drænet fra dog uden at presse for meget ostemasse gennem sigten.

  

Derefter fik den lidt salt.

Jeg delte ostemassen i to portioner og rørte et knust fed hvisløg i den ene halvdel. Den kan godt tage mere, men dette er en børnevenlig version.  

 I den anden halvdel blandede jeg lidt fint skåret ananas.

 

Så er ostene færdige. Hvidløgs og ananasost, som vi i øvrigt spiste på skønt brød, som forret til aftensmaden i går. UHM.

Vallen har jeg gemt fordi den er god til snart sagt hvad som helst. I oldtiden brugte man valle som konserverings middel. Jeg har hørt fra en "oldtidsmand" at man kan opbevare kød i valle i op til tre uger ved stuetempratur.

Så tænker nogen nok "jaaah - men så ved man jo heller ikke hvor godt det smager efter tre uger i valle" Men, jo- det ved man faktisk. Og det er i særdeleshed ikke særlig godt. Jeg er nemlig så priviligeret engang at ha' fået serveret væddertestikler i valle. Så heldig er jeg nemlig!! Ved samme lejlighed fik jeg også fårehoveder og en del andre lignende eksotiske delikatesser.

Valle skulle også være godt for huden. Så når man, før i tiden, havde taget sit årlige bad i det vand som man havde vasket fårene i, før klipning, så kunne man smøre sig med valle. Så fik man blød hud af lanolinen og frisk hud af vallen. Dejligt. Desværre er jeg ikke stødt på nogen råd om hvad man kan gøre for at kvæle lugten fra sine hudplejemidler.

Men alle gode gange tre, så her er en tredie anvendelsesmulighed.

Valle er godt til at bage af siger min svigermor. Og det tror jeg på. Derfor har jeg gemt den, så jeg nu kan bage med valle i stedet for kærnemælk. Det glæder jeg mig til at prøve.