Og man kan ikke engang tillade sig at klage...

Kender I det, at det kan være lige som om, at børnene ikke rigtig gør hvad I har bedt dem om?
Det gør jeg i hvert fald. Det kan så handle om mine egne børn, mine elever eller nogle af alle de andre børn der er i mit liv nevøer, niecer osv.
Lad mig give et eksempel. Man siger f.eks. til et af børnene, det kunne jo være den mellemste pige på 10, at hun skal lægge sit tøj til vask.  Hun svarer at det skal hun nok, men fem minutter senere da jeg igen paserer stuen ligger der stadig udvalgte beklædningsgenstande og flyder rundt omkring. Godt nok en anelse færre end før.Min forælderhjerne tænker: hov, ordren er ikke blevet udført i hvertfald kun delvist, så tøsen får lige et par ord med på vejen for sit sjuskeri. Det tror jeg vi allesammen har prøvet
I går var det et forrygende vejr så hele familien havde fundet dejlige ting at foretage sig udendørs. Og hvad er mere forårsagtigt og hyggeligt end at plukke blomster når man er 6 år. Men man kan jo godt blive fristet over evne og det skete da også på et tidspunkt at frøkenen havde fået plukket en blomst som man egentlig ikke måtte plukke. Hendes pap-far bad hende da om at gå ind og putte den i en vase og selvfølgelig huske vandet for, meget pædagogisk, så kunne vi jo stadig få glæde af den fine blomst lidt endnu. Meget senere efter at alle børn var gået i seng fik jeg øje på denne her:

Og jeg synes det er skide sjovt og også lidt tankevækkende. Hun havde jo gjort nøjagtig hvad hun blev bedt om. Putted blomsten i en vase og endda husket at hælde vand i. At de to ting også skulle kunne nå hinanden var der jo ingen der havde sagt noget om. Så man kan jo ikke engang tillade sig at klage.
Så vender jeg lige tilbage til vasketøjen. Da jeg så nærmere på det tøj som lå tilbage i stuen viste det sig at sokkerne var nogle hun i en snæver vending havde taget i kurven med u-matchede sokker, bæltet havde hun lånt af den store pige og så fremdeles. Så faktisk havde hun lagt alt sit tøj til vask, nøjagtig som jeg havde bedt hende om.Hvis jeg skulle have været på den sikre side skulle jeg have bedt hende om at lægge det tøj hun havde haft på til vask.
Som forældre, lærer eller pædagog (plus alle andre som har med børn at gøre) er man nød til at vælge sine ord med omhu. Det er meget muligt at større børn vælger at tolke beskederne så det bliver nemmest for dem selv ud af rent og skært dovenskab. Men de små børn kan faktisk ikke vide bedre end at det de voksne beder om også stemmer overens med det som forventes. Hvilken en af varianterne som gælder for det enkelte barn er egentlig ligemeget for balladen undgås i begge tilfælde hvis man formulerer sig klart og utvetydigt.
Man må være den rene ord-ekvilibrist og det er ikke altid lige let. Nogle gange glemmer jeg  også. at det ikke kun er det man ikke får sagt som kan skabe problemer. Man skal passe på med det man får sagt.  Men min 6-årige har lært at det ikke passer når jeg siger at hun må gøre hvad hun vil. Og hun minder mig hjælpsomt om at det er meget dumt at sige sådan, når hun listigt spørger "må jeg virkelig gøre alt hvad jeg vil" hvis jeg har være så dum at svare "gør hvad du vil" da hun spurgte om jeg syntes hun skulle tegne eller lege med katten.