Afgiftning begynd..........

Der er ikke tis.
 
Jeg er jo ikke typen som venter med at ride, når jeg nu har sadlet hesten. Derfor er det ret kedeligt at jeg må vente på alle mine helse indkøb før jeg kan gå i gang med min juicekur. Og tålmodighed har aldrig været en spidskompetence for mig.
 
Men jeg kan jo bruge tiden på at forberede mig på andre måder.
 
Sukker kan jeg godt skrotte i perioder uden at gå helt skumbanan. Men jeg er meget, som i rigtig meget, glad for min sorte the med mælk. Indtagelse heraf er en disciplin jeg har forfinet til perfektion gennem mange år på læreværelset.
Og jeg er også meget glad for min coke-zero. Og jeg kan godt se at det nok bliver det jeg kommer til at savne mest. Udover selve maden.
 
Derfor tænkte jeg at jeg starter så småt med at nedtrappe i den bolgade. Følgelig har jeg i dag indtil videre indtaget tre glas laber urtethe med orange og ingefær, i stedet for min elskede Earl Grey med mælk. Jo jo, det er da ok. Smager egentlig godt nok.
 
Men som bekendt blev Rom ikke bygget på én dag, så jeg har drukket en sort cola, mens jeg sad og svedte over at lave en dejlig årsplan for historie og religion. Og mon ikke der skulle blive basis for en til i dagen løb. Men i dag ryger theen (det er i hvert fald intentionen, men ingen ved hvad dagen bringer) Så tager vi colaen senere.
 
 

Kommentarer

Populære opslag