IKEA -makeover!

Tja... Så er der igen gang i et lille projekt. 

Her er f.eks. et gammelt fyrretræs reolsystem fra IKEA. Det er fra sidst i 80'erne tror jeg. I hvert fald købte min far det da han flyttede for sig selv dengang jeg var teenager.
Han tog det med sig ind i sit nye ægteskab da han mødt min " onde stedmoder". De havde det så stående de første år mens mine småsøskende var små. 

Da de skiftede ud var jeg i midlertid blevet præstekone på landet, og havde mange rum at møblere. Så jeg fik det med mig til Fyn.

Senere, da jeg blev skilt, lod jeg de nye fine møbler stå og tog min fars gamle fra IKEA med mig. Jeg fik samtidig de sidste dele og møblerede lejligheden hvor jeg boede med ungerne med sættet.
Så blev jeg gift igen og flyttede til Mallebo. IKEA reolen blev skilt ad og har stået som dels legetøjsreol på diverse børneværelser og dels opbevaringsskabe til fotos og spil. Gemt af vejen i de bagerste kroge og hjørner.

Nu er vi imidlertid nået til at møblere vores nye bryggers, med loft til kip, gulvvarme og meget smukke fliser på gulvet.... Så vi har fundet IKEA - monstret frem for at se om vi kan bygge noget fint som matcher bryggerset ud af det. 
Indtil videre er alle dele vasket grundigt af, så må vi se hvad der kommer ud af det.


Her er så en lille kollage med indtryk af IKEA - monsteret.


Kommentarer

Populære opslag