Går den- eller går den ikke?

Alvilda er blevet gammel nu. 13½ måned for at være nogenlunde eksagt.

Da hun var et år og 22 dage skete det store mirakel, som alle forældre ser frem til.
 Hun stod vaklende men frit på gulvet, filmede skælms med mig og stavrede så hen over gulvet og ind i min favn.

Vi var to som så det. Storesøster på 7 og mig. Vi prøvede lige en gang til for at være helt sikre på at det nu også var rigtigt.Og det var det. Denne gang gik hun fra mor til storesøster.

Faderen var beskæftiget i stalden men blev straks kaldt ind, så også han kunne inspicere det nyeste tiltag.
Jo-det eller hun gik stadig fint. Og så kan det nok ellers være at der blev sendt sms'er til alle søskende og bedsteforældre.
Endnu en milepæl var nået. Vi var meget tilfredse.De større børn morede sig aftenen igennem med at lade Alvilda gå fra den ene til den anden. Hvilket skete under meget latter.

Næste dag, som var en fredag, fortalte vi stolt den søde dagplejer at nu kunne vi gå. Og barnet stavrede da også stolt over til hende. Jeg gik hjem, fuld af fortrøstning og .......har aldrig set hende gå siden.

Fra hun kom hjem den eftermiddag har hun nægtet at gå. Ja, de første dage ville hun ikke engang stå???

Vi undres. Har hun haft en grum oplevelse? Eller har hun bare besluttet at nu har hun vist at hun kunne, så kan hun godt holde fri?

Jeg har aldrig før oplevet et barn som arbejder for at mestre noget for så ikke at bruge det og i stedet helt lader det ligge.? I hvert fald ikke med hensyn til at gå. Alt muligt andet til en vis grad, men da ikke at gå.

Nu er vi igen nået så langt som til at hun godt ind i mellem, kan stå frit på gulvet i længere tid. Men hun bevæger sig ikke ud af flækken. Vi er så småt begyndt at tænke på om de to dage med et gående barn er noget vi har bildt os ind. Så vi bekræfter løbende hinanden i at det er rigtigt nok. Vi er 6 personer der har set det. Far, mor, 3 søstre og en dagplejer.

Vi har lokket, og talt godt for hende. Vi har placeret hende på en godt fast underlag og er så rykket baglæns. Og vi har travet frem og tilbage over gulvet, græsplænen, markvejen og ja i det hele taget men tøsen i hånde. Vi har indkøbt pæne, støttende og dyre sko. (moderens idé) Men lige lidt hjælper det.
Vi siger til hinanden at man ikke kan være god til det hele. Alvilda bruger jo f.eks. ret mange ord. Så måske er det OK at hun ikke går.
Men hvorfor så gå i to dage, hvorfor så ikke bare vente helt med at gå.

Hvad sker der for hende??